|
I forbindelse med vores interesse for middelalder og engagement i det danske middelaldermiljø har vi en række foreninger og venner, som vi i forskellig forbindelse har haft samarbejde med, og som vi derfor gerne vil promovere her på vores side: Aabenraa Middelalderlaug En af de ældre foreninger i Danmark, som hvert år afholder deres eget marked i Aabenraa. Derudover møder vi dem også gerne rundt omkring i Danmark henover sæsonen. Danske Stridsmænd Dansk netværk for interesserede i historisk kamp. Vi støtter initiativet og håber at det på sigt kan udvikle sig til en decideret interesseorganisation. Lupus Tempus Vores gode venner fra Lupus Tempus, hvoraf nogen bl.a. har gæstet os på Bornholm 2008. Middelalderforeningen Griffen Middelalderforening med oprindelse i det bornholmske, men nu med udgangspunkt i København. Er den største danske forening med udgangspunkt i brug af sortkrudtsvåben i middelalderen. Schwarzburger Lanze Vores tyske venner, som ofte deltager i danske markeder, bl.a. Bornholm og Tøjhuset. Hyggelige mennesker og drabelige modstandere. Umbra Århusiansk baseret middelalderforening, som vi bl.a. har mødt på Bornholm Middelaldercenter og andre steder. Warwik Dansk middelalderforening baseret i det sønderjyske. Fokuserer ligesom os selv på en kombination af kamp og lejrliv, og det har derfor været ganske naturligt at starte et samarbejde, bl.a. i forbindelse med fælles workshop og lign. udenfor sæsonen. Ildfolket Ildgøglerne fra Als. 4 piger jonglerer, kaster og spiser ild som var det vand. Alt imens de formidler informationer om gøgl i middelalderen til et forbløffet publikum. VirksomhederUdover foreninger har vi også en række virksomheder som vi har indgået samarbejdsaftaler med. Det vil vi naturligvis gerne anerkende, ved at præsentere dem her på vores egen hjemmeside: 
Blades of Steel.dk tilbyder vore medlemmer rabat på deres produkter. Herigennem har vi adgang til billige og funktionelle træningsvåben, købt direkte i Danmark og således med hurtig levering, samt garanti. Den Sorte Ridder Dansk forhandler af rustningsdele og våben til brug i forbindelse med både rollespil og reenactment. Endnu en virksomhed, som støtter vores forening ved at tilbyde vores medlemmer rabat i forbindelse med indkøb af udstyr.  Compagnie de Vignolles' fortrukne leverandør af telte er det engelske Past Tents, som vi mener leverer nogle af verdens i særklasse bedste telte med udgangspunkt i historiske kilder.
Skibby Sav Lokalt savværk, som støtter vores forening ved at tilbyde os farvorable priser, samt har været i stand til at levere med uhyggeligt kort varsel i forbindelse med tidligere projekter.
|